Manager - Strategy & Business Development til Home of Carlsberg
Hos Home of Carlsberg får du muligheden for at spille en helt central rolle i realiseringen af vores ambitiøse 2030-strategi. Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi ønsker at etablere os som en markant kulturinstitution både nationalt og internationalt. Som Manager – Strategy & Business Development bliver du drivkraften bag vigtige strategiske initiativer, der skal styrke vores gæsteoplevelser, forankre nye projekter i organisationen og skabe kommerciel værdi. Du får en bred berøringsflade på tværs af hele organisationen og vil i tæt samarbejde med direktøren og dedikerede kolleger være med til at omsætte visioner til virkelighed.
Jobbet som Manager – Strategy & Business Development
Hos Home of Carlsberg lancerer vi i år vores 2030-strategi, og som Manager – Strategy & Business Development bliver en af dine hovedopgaver at sikre en succesfuld implementering i tæt samarbejde med ledergruppen og resten af organisationen. Strategien sætter retningen for Home of Carlsbergs udvikling som en ny, markant kulturinstitution i de kommende år.
Vi er allerede i fuld gang med at iværksætte en række strategiske udviklingsprojekter, der skal realisere det store potentiale, vi ser – både i relation til danske og internationale gæster, naboer og københavnere. I rollen vil du få ansvaret for at drive flere af disse projekter fra idé og opstart til realisering og implementering i driften, i tæt samarbejde med direktøren og relevante projektteams.
Dine primære ansvarsområder vil være:
At have ejerskab for Home of Carlsbergs 2030-strategi sammen med direktøren – herunder opfølgning på implementering gennem årlige handlingsplaner, løbende justeringer, tracking af performance samt sikring af organisatorisk forankring og opbakning.
At lede og drive strategiske projekter på tværs af organisationen, herunder udarbejde projektdefinition, business case, stakeholder management, identificere relevant data og indsigtsmateriale samt ledelse af projektgrupper.
At tage ejerskab og videreudvikle centrale strategipunkter i Home of Carlsbergs 2030-strategi med fokus på at skabe den bedst mulige gæsteoplevelse på tværs af Home of Carlsbergs venues.
At bidrage aktivt til vores innovationsprocesser og produktudvikling ved at kvalificere og videreudvikle de idéer, der udspringer heraf – med afsæt i dit ansvar for strategien.
At være projektansvarlig for udviklingen af nye elementer til vores faste udstilling i tæt samarbejde med eksterne leverandører, hvor formidling, kreativitet og digitalisering møder hinanden.
Stillingen har snitflader til alle dele af organisationen og samarbejder ligeledes med både Carlsberg Danmark og Carlsberg Group. Stillingen har reference til Home of Carlsbergs direktør, og du bliver en del af en organisation med fagligt dygtige kolleger, højt tempo, god stemning og højt til loftet.
Dine kvalifikationer
Vores nye Manager – Strategy & Business development er motiveret af at tænke og arbejde strategisk, formår at se sammenhænge på tværs af en organisationen med mange forskellige fagligheder og opgaver, arbejder struktureret og trives i et team, som motiveres af udvikling.
Som Manager – Strategy & Business development kommer du formentlig med 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Derudover har du;
Erfaring med at udvikle og drive strategiprocesser
Erfaring med at arbejde og tænke kommercielt og er som en fisk i vandet i det tværfunktionelle samarbejde
Trives og er komfortabel med at arbejde i et komplekst stakeholder management miljø
Evner at kommunikere klart og driver opgaver fremad med højt engagement og har blik for, hvornår pragmatiske løsninger er nødvendige for at sikre fremdrift
Ønsker at arbejde med indsigter og data i sit daglige arbejde
Et professionelt sprog i skrift og tale på både dansk og engelsk.
Interesseret?
Så send din ansøgning inklusiv dit CV til os online via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Kastrup-Misir på eller på tlf. +45 41 79 02 50. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor ansøgere opfordres til at ansøge så tidligt som muligt.
Ansøgningsfristen er den 11. September 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
På toppen af Valby Bakke er der brygget øl siden 1847. Det var her, vores grundlæggere grundlagde og forfinede alt det, vi hos Carlsberg i dag brygger videre på.
På selvsamme område i hjertet af det gamle bryggeri er en ny kulturattraktion vakt til live. Home of Carlsberg er et unikt område for lokale og turister, der har lyst til at opleve den fascinerende fortælling om Carlsberg gennem en interaktiv udstilling, det friske øl fra hanerne i Carlsberg Baren, stemningen i den livlige bryggergård, i stalden hos de majestætiske bryggerheste, i Carlsberg Brand Store og gennem de guidede, historiske ture og ølsmagninger.
For hos Home of Carlsberg bringer vi mennesker sammen om gode madoplevelser, hygge, kultur, historie og selvfølgelig smagen af verdens bedste øl – probably.
Vi vokser og har brug for dig til at være en del af holdet og bidrage til at skabe én af de bedste attraktioner i København. For lokale og turister, familier og unge, medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere.
Home of Carlsberg er en mindre driftsorganisation på 130 medarbejdere fordelt på Back Office funktioner og gæstevendte roller. Derfor er vi vant til at arbejde tæt og der er ikke langt fra beslutning til handling hos os. Samtidig er vi en del af Carlsberg Group med over 40.000 dygtige kollegaer rundt omkring i hele verdenen.
Carlsberg Group: Brewing for a better today and tomorrow
For us success has always been in the diverse mix of our people, our beers and our brands. At Carlsberg, we want to recruit and develop people with a global mindset, cultural understanding, and international experience to ensure that our organization stays agile, inclusive and prepared for future growth. Only by acknowledging and harvesting from different perspectives and experiences, will we gain competitive advantage and leverage the effect of diversity for business growth. Carlsberg aims to create equal access to opportunity regardless of social identity, and we encourage everyone to apply regardless of gender, nationality, race, religion or any other characteristics protected by law.