Post Job Free
Sign in

Financial Controller

Company:
GEA
Location:
Skanderborg, Central Denmark Region, Denmark
Posted:
July 31, 2025
Apply

Description:

Vil du tage ansvar og sikre, at kvaliteten i vores regnskabsprocesser er i top – hver gang? Og har du lyst til at sætte dit præg på processer og bidrage til forbedringer i en global koncern med lokal kultur?

Hos os får du en central rolle i økonomifunktionen med faste ansvarsområder, du kan tage ejerskab for, samt mulighed for at blive en del af en international koncern med gode udviklingsmuligheder.

Responsibilities / Tasks

GEA leverer avanceret udstyr og projektløsninger til kemisk, farmaceutisk, fødevare- og mejeriindustrien. Med over 18.000 medarbejdere i 62 lande er vi specialiseret i bæredygtige og effektive løsninger, der optimerer produktionen og reducerer miljøpåvirkningen.

På vores kontor i Skanderborg bliver du en del af GEA Liquid Technologies og mere specifikt af vores økonomiteam, der pt. tæller 7 kolleger. Sammen arbejder vi på tværs af 2 virksomheder.

Du får ansvaret for en række centrale opgaver inden for regnskab og rapportering og bliver en nøgleperson i at sikre, at vores finansielle processer kører rettidigt og med høj kvalitet.

Du kommer fx til at:

håndtere moms – både indenlandsk og udenlandsk – herunder undersøgelse af hvilke regler der gælder i de pågældende lande, indberetninger, WHT samt fungere som go-to person på området

stå for lønbogføring, afstemning og godkendelse af leverandørfakturaer

sikre korrekt opdatering og vedligehold af anlægskartoteket

udarbejde interne rapporteringer og deltage i årsregnskab og revision

udarbejde transfer pricing dokumentation og indberetninger til Danmarks Statistik.

Your Profile / Qualifications

Som person er du selvstændig, grundig og tager naturligt og målrettet ansvar for dine opgaver. Og med dine evner til at samarbejde og holde overblikket bidrager du positivt til både teamet og det samlede resultat.

Derudover forestiller vi os, at du:

har en relevant økonomisk uddannelse

har nogle års erfaring fra en økonomiafdeling

har kendskab til moms, regnskab, anlægskartotek, skat

kendskab til SAP og Vertex er en klar fordel, men det er ikke et krav

behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Senior Director Finance Mette Albrechtsen på +45 2126 7062.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Did we spark your interest?

Then please click apply above to access our guided application process.

JR-0034657

Apply