Post Job Free
Sign in

Client Director

Company:
Mediabrands
Location:
Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
Posted:
July 29, 2025
Apply

Description:

Er du vores nye Client Director, der brænder for at udvikle nogle af de stærkeste brands på markedet?

Mediabrands er et af verdens største mediebureauer. Mediabrands står i spidsen for de to stærke bureauer: Initiative og UM. Kundeporteføljen rummer både internationale brands og stærke danske brands.

Vi har rygende travlt med at hjælpe vores kunder med at skabe unikke positioner og drive vækst, og derfor søger vi en ambitiøs Client Director, der brænder for at udvikle medie- og kommunikationsstrategier, og som vil med på vores rejse i Danmark.

Som Client Director hos Mediabrands, vil der være rig mulighed for personlig og faglig udvikling, ligesom vi er et bureau med højt til loftet og et stærkt socialt sammenhold.

Vil du være med på vores ambitiøse rejse?

Som Client Director fungerer du som dine kunders sparringspartner inden for medier og kommunikation. Med indsigt i deres forretnings- og kommunikationsmæssige udfordringer, er du med til at sikre, at der skabes en lige linje fra forbrugerindsigt og strategi til den rigtige eksekvering på tværs af Paid, Own og Earned medier. Du er med fra start til slut, og håndterer kampagner fra brief til implementering, i tæt samarbejde med vores dygtige kollegaer i husets forskellige specialistafdelinger.

Du vil refererer til vores Group Client Director og få ansvaret for nogle af vores store internationale kunder, samt stærke danske brands. Det forventes derfor, at du har interessen, engagementet og den fornødne viden til at drive og rådgive kunder på bedste vis på tværs af medieplatforme.

Hvem er du?

Du har erfaring med selvstændigt at drive kunder og kampagner, og du mestrer detaljer og implementering.

Du er forandringsparat og bidrager med et holistisk syn på mediestrategi og en kreativ tilgang til arbejdet med diverse mediekanaler.

Du er en holdspiller, der ikke er bange for at påtage dig ansvar, er overbevisende i præsentationer og kan prioritere i en travl hverdag.

Du har erfaring fra en lignende stilling.

Du har erfaring med at drive new- og more bizz, og trives i denne rolle.

Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.

Mediabrands – som arbejdsplads

Vi er en dynamisk arbejdsplads med 65 kolleger i hjertet af København. Vi prioriterer en arbejdsplads med fokus på både social og faglig udvikling og fokuserer på en fleksibel arbejdsplads, mht. til hjemmearbejde, pension, sundhedsforsikring, massage og andre gode ting.

Du får en spændende og udfordrende dagligdag i mediebranchen. Du bliver en del af en professionel arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på samarbejde, humoristisk sans og en positiv tilgang til hverdagen. Hos os går fleksibilitet begge veje, og du vil få stor frihed under ansvar.

Sådan søger du stillingen

Matcher du ovenstående, og har du lyst til at blive en del af Mediabrands, så håber vi, at du vil søge stillingen.

Vi holder løbende samtaler så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller Mediabrands som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Group Client Director, Mark Olsen på tlf. 31756894

Om Mediabrands

I Danmark består Mediabrands af de to mediebureauer Initiative og UM samt content bureauet Marvelous, performance bureauet Kinesso. Samlet er vi hos Mediabrands 65 medarbejdere i Danmark og omkring 250 i Norden.

Du vil få din daglige gang på vores kontor i Sankt Petri Passage, Kbh K.

Apply