Post Job Free
Sign in

Medhjælper Supervisor

Company:
SSP
Location:
Kolind, Central Denmark, 8560, Denmark
Posted:
February 18, 2026
Apply

Description:

Supervisor til Ingerslevs Bistro og Bar i Aarhus Lufthavn

Drømmer du om at gøre en forskel for rejsende med lækker mad og fantastisk service? Hos Ingerslevs Bistro og Bar har vi fokus på kvalitet, værtskab og madglæde.

Vi søger lige nu engagerede supervisorer, der kan sikre den daglige drift og motivere teamet til at levere gode oplevelser for vores gæster.

Vi søger flere supervisorer til vores sommersæson, og derfor vil det endelige ugentlige timeantal aftales i samarbejde med de enkelte kandidater.

Generelt om jobbet:

Arbejdet i en lufthavn er spændende og fyldt med rejseglade passagerer. Det er også en branche hvor vores hverdag centreres omkring flytrafikken. Her er fleksibilitet i højsæde, da der kan komme uforudsete udfordringer i form af forsinkelser i flytrafikken.

Vi er det eneste spisested i Aarhus Lufthavn, og derfor er opgaverne også alsidige. Udover maden til de rejsende passagerer laver vi nemlig også mødeforplejning samt catering til privatfly og særligt denne sidste del er uforudsigelig og med kort varsel.

Vi tilbyder:

En stilling på 20-30 timer om ugen, aftalt i samarbejde med hver enkelt kandidat

Stilling med overenskomst, sundhedsforsikring og pension

Gode udviklingsmuligheder og en uformel, stærk holdånd

Arbejdstiden kan variere mellem kl. 03:00 og 22:00 – åbningstiderne er nemlig defineret af flytrafikken, og du skal være forberedt på weekendarbejde to weekender om måneden

Udviklingsmuligheder i en international koncern (SSP)

Vi søger dig, der:

Har motivation for at gå forrest

Det er en fordel hvis du har ledelseserfaring fra café, restaurant eller lignende, men det er ikke et krav

Er kvalitets- og servicebevidst

Er omstillingsparat og løsningsorienteret

Er fleksibel

Er god til at motivere og guide dit team mod fælles mål

Kan fremvise en ren straffeattest uden bemærkninger, jf. Transportministeriets bek. 979

Dine opgaver:

Som supervisor indgår man i driften i restauranten.

Driften omfatter alt fra produktion i køkkenet (f.eks. sandwich, salater, smørrebrød), betjening ved kassen samt ad-hoc opgaver som f.eks. modtagelse af varer.

Når man er på arbejde som supervisor er man på sin vagt den ansvarlige – herunder:

Sikring af kvalitet og overholdelse af procedurer over hele linjen

Ansvarlig kontaktperson i restauranten – herunder besvarelse af telefon og mail

Ansvarlig for korrekt afvikling af cateringbestillinger

Daglig personaleledelse

Er du klar til at blive en del af vores team?

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at byde dig velkommen så hurtigt som muligt.

Send din ansøgning og dit CV via vores karriereside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Unit Manager Celina Juhlin .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply